På rette vej

Akvavit eller vodka, eller…?

Hvilken spiritus skal jeg bruge til mine urtesnapse?

Smag dig frem! Gerne over længere tid… Hyg dig med det og prøv forskellige kombinationer.

 

Principielt kan du bruge en hvilken som helst spiritus; en neutral spiritus giver dig hele urtens eller bærrets smag. Og det er vel ønskeligt, men ofte kan en diskret smag give din urtesnaps det komplette smagsbillede, du gerne vil opnå…

F.eks. er en af de traditionelle ”fortyndere”, nemlig Brøndum Akvavit tilsat lidt Kommen….

 

Hvordan med Vodka, vil nogen sikkert spørge? Den er ikke tilsat smag, den er neutral…

Jamen, hvis Vodka var helt neutral, hvorfor findes der så alle de forskellige mærker - med hver deres tilhængere?

Jeg synes, at mange af de billige mærker har en skarp eftersmag, men ikke alle giver mig ret.. - Tja, smag og behag...

 

Hvis du vil have en komplet smagsneutral spiritus (og du som os andre heller ikke har adgang til hospitalssprit…) kan man købe finsprit fra Spritfabrikkerne (husk at fortynde til ca. 30% - 40%).

Personligt foretrækker jeg dog klar Bommerlunder, som efter min mening har en behagelig mild smag jeg godt kan lide.

Men smag og behag er jo som bekendt nogle meget individuelle størrelser...

Hvad gør du…?: